Kandidatinformation for rekruttering, vikar og konsulenter
Krüger Search har det grundlæggende princip at behandle alle kandidater på en seriøs og sober måde.
Det gælder både, om du søger et vikariat, en konkret fuldtidsstilling eller et konsulentjob på
kontrakt.
Vil du tages med i betragtning til et aktuelt job eller kommende potentielt job, vil vi venligst bede
dig sende os dit eget CV i første omgang - eller indskrive dine data i vores
CV emnebank.
Hvis vi mener, at du matcher en af de opslåede stillinger, vil vi enten indkalde dig direkte til et
interview eller bede dig udfylde vores eget CV-skema, inden vi tager stilling til det videre forløb.
Krüger Search´s CV-skema vil give os et bedre sammenligningsgrundlag af den enkelte kandidats profil
og potentiale med henblik på et umiddelbart jobmatch.
Interview og test af Krüger Search
Indkalder vi til en samtale, er vi normalt fleksible med hensyn til tidspunktet. Selve samtalen vil
være en kombination af interview og test i et omfang alt efter stillingen og din egen baggrund.
Samtalen vil normalt vare 1½ - 2 timer.
Samtale med kunden
Matcher dine kompetencer kundens job- og personprofil, vil du blive inviteret til det 1. møde hos
kunden.
Du skal efter mødet melde tilbage til Krüger Search om forløbet af samtalen - hvordan du opfattede
kunden og jobbet, og om du eventuelt er interesseret i at gå videre i forløbet.
Sideløbende har kunden givet en tilbagemelding til Krüger Search. Denne tilbagemelding bringer vi
videre til dig.
Hvis der aftales et 2. møde mellem dig og kunden og dette møde også forløber gensidigt
tilfredsstillende, skal du til den endelige kontraktforhandling og underskrift af
ansættelseskontrakten.
Tilbage
|
|